Håndlavede smykker med historie / Hvad inspirerer mig

Hvad inspirerer mig

Håndlavede smykker
 
 
Inspirationen til de håndlavede smykker kommer ofte fra naturens former og farver. Det kan være fra en smuk rosenknop i haven eller formen på en gammel trærod i skoven.
 
Min inspiration kan også komme efter besøg på et museum, hvor der er en særligt inspirerende maleri-, møbel-, smykke- eller kunstudstilling. Da jeg for et par år siden besøgte kunstmuseet Musée d'Orsay i Paris blev jeg f.eks. meget inspireret af at se deres særlige Art Deco udstilling og af bygningens arkitektur, som er en gammel jernbanestation. 
 
Inspirationen til et særligt håndlavet smykke kan også komme fra at arbejde med smykkematerialerne, som f.eks. når jeg arbejder med voks for at støbe en smuk ring eller et fint blomstervedhæng.
Unikke vintage-smykker med historie
 
 
Inspirationen til mine unika vintage-smykker kommer fra naturens farver og former. Det kan være en smuk og poetisk blomst, en farvekombination i trækronerne en tidlig efterårsdag eller havets blå, grønne og grå farvespil der inspirerer mig i valg af smykkets farvesammensætning og design.
 
Inspirationen kan også komme fra en bedstem stilart - f.eks. holder jeg meget af skønvirke-stilen i smykker og kunst. 
 
Jeg er meget optaget af at bruge smykkedele fra gamle smykker - som f.eks. gamle skønvirkesølvled, elfenbensperler, porcelænsperler, mundblæste kobberbelagte glasperler - i mine nye smykker, så der opstår en ny fortælling, hvor nyt og gammelt mødes. Det er en dejlig tanke, at fordums festsmykker fortsætter med at blive beundret og brugt, som del af et nyt og eventyrligt smykke.
Spiriturlle smykker
 
 
Inspirationen til et spirituelt smykke kan komme fra en intuitiv følelse af, at der er et menneske, som har behov for nogle specifikke energier og kræfter. Andre gange kommer inspirationen fra en oplevelse på en tur i det smukke og lyse forår eller gennem arbejdet med halvædelstenene. 
 
Det kan også ske, at der danner sig et billede af et smykke i mine tanker og følelser. Når et sådant billede kommer til mig, bruger jeg lang tid på at finde de materialer jeg skal bruge for at kunne genskabe billedet i form af et konkret smykke.
 
Jeg skaber også et spirituelt smykke efter en samtale med det menneske, som bestiller et smykket.
 
Maria Holler Hune | CVR: 28476949 | Rosengårdsvej 22, Odense M - DENMARK | Tlf.: 23659208 | info@persefone.dk